Muslimske lande bør feje for deres egen dør
Jyllands Posten bragte forleden en artikel, der havde den fornemme overskrift “Kristen triumf i Egypten”. Sagen gik i al sin enkelthed ud på, at det var lykkes for én egyptisk mand at konvertere fra islam til kristendommen. Jeg vidste først ikke om jeg skulle grine eller græde.
Sagen er, at de fleste mellemøstlige lande, hvor der lever kristne oftest groft diskriminerer og undertrykker de kristne minoriteter. Saudi Arabien er klart det værste eksempel, hvor det simpelthen er forbudt at praktisere en anden tro end islam – ofte af muslimer selv kaldet for ‘fredens religion’, hvor man lakonisk må konstatere, at den fred jo så må bygge på ligene af ens modstandere, der klapper i når man hugger hovedet af dem.
I Egypten er omkring 10% af befolkningen kristen, hvilket vil sige cirka 8 millioner mennesker. Officielt er det lovligt at konvertere både fra islam og fra kristendommen, men i praksis er det umuligt at konvertere fra islam – både pga. den måde myndighederne praktiserer loven på, men også fordi den almindelige muslimske befolkning mildt sagt nærer et skeptisk forhold til det kristne mindretal.
I alle de mellemøstlige lande, hvor der nu er muslimsk flertal har der inden islams fremkomst levet kristne, der oftest udgjorde langt flertallet af befolkningen. Det fik en brat ende med islams mission, hvor den nye samfundsstruktur gjorde det til en stor ulempe, og ydmygelse at være kristen – i praksis blev man andenrangsborger.
Den samfundsinddeling findes stadig i mellemøsten, omend ikke formelt, men dog i befolkningens hoveder. Det gør at når kristne indtager vigtige samfundsposter og får høje uddannelser, som det er sket i Irak og Libanon, så får mange muslimer fornemmelsen af, at der er noget helt grundlæggende galt – der rokkes simpelthen ved samfundsstrukturen.
Det er også derfor diskriminationen og forfølgelsen af kristne mindretal begrundes ved, at de truer samfundets stabilitet. Det er klart, at når samfundets stabilitet bygger direkte på at det kun er folk af en speciel tro, der må sidde på magten og tilhøre samfundets elite, så er der tale om et særdeles voldsomt problem – især, hvis de mennesker som Vesteuropa i disse år modtager som flygtninge og indvandrere medbringer deres tankegods til vores breddegrader.
De muslimske landes forsøg på at kriminalisere religionskritik i FN med Durban 2 er et ildevarslende signal om, hvad fremtiden kan bringe. For disse muslimske lande er ‘religionskritik’ fuldkommen det samme som ‘kritik af islam’, hvilket tydeligt ses når man undersøger situationen for andre religioner i disse selvsamme lande som ønsker religionskritik forbudt.
Det er yderst vigtigt at få gjort op med det tankemønster som i øjeblikket er herskende i mellemøsten blandt muslimer. I stedet for at stejle over Durban 2 burde man efter min mening have taget de muslimske lande på ordet og få ændret ordlyden til ikke at gælde kritik af religion, men i stedet for en sikring af at alle mennesker kan praktisere og udbrede den religion de ønsker med fredelige midler. I samme åndedrag burde man som det naturligste i verden have rettet en særdeles skarp kritik af stort set samtlige muslimske lande, hvor det ofte er livsfarligt at have en anden tro end den muslimske.
De fleste af de muslimer der lever idag, viser et dårligt billede om islam. Folk fokusere kun på den ene side som er den dårlig side, og har nogle dårlig fordomme om muslimer. “Nåh se ham der muslim dér, han har lige røvet en bank, nåh så er alle muslimer sådan“. Sådan er det. Hvis man går tilbage til 2000 år siden, og kikker på den rigtig Islam og på profeten Mohammed vil man får et helt nyt billede og en hel ny side om islam. Profetten er forbilledet for muslimer. Han havde tolerance, kærlighed til jøder, kristne. Han accepteret ikke utelorancende, dårlige hårde hjerter. Det du sagde med at man kun skal være muslim og ikke have en anden tro, tværtimod sådan er islam ikke. Man skal ikke tvinge en til at være en muslim. Kærligheden til islam skal komme fra hjertet af og ikke ved at tvinges.
Hej Ibtihal
Det er klart at der bliver tegnet et meget generaliserende billede i medierne af muslimer, og naturligvis er der mange fredelige muslimer i Danmark og i verden. Men det er oftest den krigeriske og intolerante version af islam som praktiseres, som f.eks. i Saudi Arabien, Pakistan eller Afghanistan – og de hævder jo netop, at de praktiserer ‘den sande’ version af islam.
Du siger, at Muhammed havde kærlighed og tolerance overfor jøder og kristne, men det var en kærlighed og tolerance, der var betinget af at de kristne og jøderne underkastede sig islams overherredømme. Hvis ikke de underkastede sig, så bekæmpede islam, med Muhammed i spidsen, de kristne og jøderne.
Jeg vil ikke male et rosenrødt billede af det kristne Europa, for det har til tider været endnu sværere at være religiøs afviger her end i de muslimske lande. Men det undskylder bare ikke, at man stadig undertrykker og forfølger kristne og andre trosretninger i mellemøsten.